“Jeg har haft fornøjelsen af Pernille i mit team hos Sympa, hvor hun arbejdere som HR-system konsulent. Da Pernille kom til Sympa havde hun ikke erfaring med HR-systemer, men imponerede mig hurtigt med sin meget stejle indlæringskurve.
Hun kom meget hurtigt ind i både processer og værktøjer, og var hurtig værdiskabende for teamet.
Personligt og fagligt har hun den helt rigtige kombination af positivt sind og god stemning, men samtidigt også modet til at gå ind i svære dialoger og løse dem (på en god måde). Hun var derfor meget værdsat blandt både kolleger og kunder.
Jeg kan give Pernille mine bedste anbefalinger.”
SØREN HAMMER PEDERSEN – Tidl. Country Director, Sympa DK
Søren var min leder hos Sympa HR.
“Jeg havde den fornøjelse at være med til at lære Pernille op som HR Systemkonsulent i arbejdet med Sympa HR. Og jeg lærte hurtigt, at Pernille har ben i næsen, for hun skulle ikke bruge lang tid før hun kunne selv. Pernille har nemlig et en stærk vilje til at ville og kunne selv, så det driver Pernille utrolig langt – og hurtigt 😊
Pernille er utrolig præcis og metodisk, så der er aldrig noget, der falder ved siden af. Jeg fik en køreklar kollega i løbet af ingen tid, og Pernilles smilende væsen og gode humør gjorde det samtidig til en utrolig sjov og behagelig tid vi var kolleger. Jeg kan på det varmeste anbefale Pernille til at varetage… ja, faktisk alt 😃”
SØREN RAVNKJÆR LARSEN – Team Lead at Sympa HR
Søren var en af mine nærmeste min kolleger hos Sympa HR.
“Jeg har fornøjelsen af at have været chef for Pernille Lauritzen, da hun arbejdede som studiemedhjælper i Kundecenteret hos Kongsvang Rengøringsservice.
Her har hun med stor omhyggelighed løst de opgaver, der blev hende stillet, som f.eks. udfærdiget tegningsmateriale, arbejdsplaner, kundebreve, passet receptionen, HR-relaterede opgaver og diverse ad hoc-opgaver til stor glæde for sine kollegaer i Kongsvangs driftsafdeling og administration.
Jobbet som studiemedhjælper hos Kongsvang kræver en høj grad af omstillingsparathed og lyst til at tage ansvar og kreativt løse udfordrende opgaver.
Pernille har til fulde udvist disse evner i håndtering af sine opgaver. Jeg har aldrig tvivlet på, at Pernille ville løse enhver opgave, jeg sendte hendes vej med en høj grad af kvalitet og sans for detaljen.
Pernille er en smilende og hårdtarbejdende medarbejder, som går til enhver opgave med en høj grad af ansvarsfølelse og forståelse. Hun har indgået som en naturlig del af teamet i Kundecenteret og blandt kollegaerne i Kongsvang i øvrigt.
Pernille har i al sin tid som ansat hos Kongsvang været en meget værdsat kollega, som med sin smilende udstråling har medvirket positivt til arbejdsmiljøet omkring hende.
Kongsvang er en multikulturel virksomhed, hvor sprogbarrierer og forskellige kulturbaggrunde kan udgøre en udfordring i hverdagen. Her har Pernille udvist god evne til at kommunikere med mange forskellige mennesker med forskellige baggrund og altid komme i mål med sine opgaver på baggrund heraf.
Jeg har været meget glad for at have Pernille som en del af mit team i Kongsvang – jeg ønsker hende al det bedste fremover og giver hende mine allerbedste anbefalinger med på vejen.”
MARIA THOMSEN – Tidl. Direktionsassistent hos Kongsvang Rengøringsservice A/S
Maria var min direkte leder, da jeg var studentermedhjælper hos Kongsvang.
“Pernille har til stor tilfredshed lavet en skræddersyet hjemmeside, der lever fuld op til vores ønsker og behov. Samtidig har hun formået, på trods af vores begrænset kendskab til at have en hjemmeside, at lære os, hvordan vi fremadrettet på egen hånd kan holde siden kørende.
Hendes tilgang til opgaven har været yderst professionel og hun har leveret en service, der var langt over vores forventninger.
Vi er derfor yderst tilfredse med det arbejde Pernille har udført og vil med glæde give hende de varmest anbefalinger.”
HANNE VALSGAARD JENSEN – Medejer af JK-Frim.dk
“During her internship at DUCIT, Pernille showed great commitment and dedication to her work which made her able to come up with valuable insights and contributions to the work at hand.
She has been a valuable employee not only professionally but also with her positive mindset and attitude which has been a pleasure to work with.”
LENE LETH THOMSEN – CEO DUCIT ApS
Lene var min direkte leder under mit praktikophold.
UDTALELSER FRA KUNDER HOS TRENDMODE.DK
Anmeldelserne er taget fra Trustpilot.dk
Tilfreds kunde! Rigtige fine varer, som kom dagen efter jeg bestilte. Min kæreste kunne desværre ikke passe den ene kjole, så den sendte vi retur, pengene for kjolen blev overført til min konto lynhurtigt. Alt i alt en rigtig fin handel med en god service. Det er ikke sidste gang jeg handler der.
Tobias T.
100% god handel! Jeg har flere gange købt skønne og sjove kjoler i shoppen, og hver gang har de været helt som forventet og servicen er 100% i orden! Jeg handler sikkert hos Trendmode igen!
Anne R.
Perfekt Har købt hos Trendmode. Der er rigtig god og hurtig service, hurtig levering og varen levede 100% op til mine forventninger 🙂
Christine D.
“Pernilles hovedopgave har været at sælge månedsmagasiner for en af vore betydningsfulde kunder via telefonen, hvor hun har været en del af et meget succesfuldt salgsteam.
Pernille har i sin ansættelsesperiode været med til at løfte mange opgaver, og vi har i firmaet været yderst tilfreds med Pernilles høje arbejdsmoral og arbejdsindsats.
Jeg kender Pernille som en serviceminded medarbejder, der altid er i godt humør. Hun har under hele forløbet været meget åben overfor nye forhold og forandringer og udvist stor fleksibilitet.
Yderligere har Pernille leveret yderst tilfredsstillende resultater.
Jeg kan kun giver Pernille mine bedste anbefalinger og ønsker hende held og lykke i fremtiden.”
EBRU KILIC – Tidligere Telemarketingschef hos Outsource Marketing
Ebru var min direkte leder, da jeg arbejdede som telefonsælger hos Outsource Marketing
“Pernille har udført de stillede arbejdsopgaver meget omhyggeligt og til stor tilfredshed.
Ligeledes har Pernille altid været parat til at påtage sig nye opgaver, som er løst på en ansvarsbevidst og selvstændig måde.
Disse egenskaber, samt det at Pernille er en glad og omgængelig person, har gjort hende meget vellidt på Terma.
Det er derfor med stor fornøjelse, at jeg giver Pernille mine bedste anbefalinger til en kommende arbejdsgiver.”